Velfac Dovista seniorklub

Vedtægter for VELFAC/DOVISTA SENIORKLUB

§ 1

Foreningens navn er: VELFAC DOVISTA SENIORKLUB

Foreningens hjemsted er:

VELFAC DOVISTA SENIORKLUB

Vester Kær 6

6950 Ringkøbing

 

Foreningen har reference til VELFAC ´s direktion.

§ 2

Foreningens formål er at aktiverer VELFAC DOVISTA ´s efterlønsmodtagere og pensionister, bl.a. ved sammenkomster med forskellige aktiviteter.

§ 3

Medlemmer er tidligere VELFAC DOVISTA ansatte, der har været ansat i mindst 3 år, og som er holdt på grund af alder, overgang til efterløn eller er invalideret til arbejdsudygtighed.

VELFAC DOVISTA skal være den sidste arbejdsplads, medarbejderen har været ansat på inden arbejdsophører. I ganske specielle tilfælde og efter anbefaling af en enstemmig bestyrelsesbeslutning er det muligt at optage et medlem, der eventuelt ikke helt opfylder et af ovennævnte optagelseskriterier.

Ægtefælle/samlever til seniormedlemmet kan også være medlem, så længe det ønskes - også efter seniormedlemmets eventuelle bortgang.

Ægtefælle/samlever kan dog ikke opstilles til bestyrelsen og har ikke stemmeret på foreningens generalforsamling.

§ 4

Kontingent fastsættes af bestyrelsen.

§ 5

Generalforsamlingen afholdes hvert år i marts måned.

Indvarsling med dagsorden udsendes senest 14 dage før generalforsamlingen og skal indeholde:

a) Valg af dirigent

b) Beretning

c) Regnskab

d) Indkomne forslag

e)Valg af bestyrelse, samt to suppleanter

f) Valg af revisor

g) Eventuelt

 

Eventuelle tilføjelser til dagsordenen skal være bestyrelsen i hænde senest 10 dage før generalforsamlingen.

Afstemning foretages ved håndsoprækning, og almindeligt stemmeflertal er gældende bortset fra punkterne i § 9. Hvis bare et medlem forlanger det, kan der kræves skriftlig afstemning ved enhver generalforsamling.

§ 6

Foreningens regnskabsperiode er fra 1. januar til 31. december.

§7

Foreningen ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, der vælges for 2 år ad gangen og afgår skiftevis 2 eller 3.

I lige år afgår 2 og i ulige år 3 bestyrelsesmedlemmer.

Foreningen tegnes af formand og kasserer i forening.

Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand og kasserer.

Formand og kasserer afgår skiftevis.

§ 8

Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsens flertal og skal indkaldes, når mindst 2/3 af medlemmerne skriftligt anmoder om behandling af et bestemt emne. Når bestyrelsen modtager et sådan forslag, skal der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling indenfor 14 dage.

§ 9

Ved ændringer af foreningens vedtægter, skal mindst 3/4 af de fremmødte medlemmer på en generalforsamling stemme herfor. Ved ophævelse af forening, skal mindst 3/4 af de fremmødte medlemmer stemme herfor på en generalforsamling, hvis eneste punkt er: Ophævelse af forening.

Eventuelle midler i foreningen skal ved ophævelse anvendes til gavn for VELFAC DOVISTA´s medarbejdere.

 

Til toppen